Trykkeriet Frihedens ejer Oluf Immersen har altid været frontløber i forhold til at mindske miljøbelastningen og forbedre arbejdsmiljøet i trykkeribranchen.
Vores formål er at skabe positive forandringer gennem innovativ tænkning og løsninger og hver gang vi sætter noget nyt i søen, overvejer vi om det kan gøres endnu mere bæredygtigt og kemikaliefri.
Vi tager et skridt ad gangen og har ønsket om en grønnere grafisk branche, små handlinger kan have stor indflydelse.
Vores arbejde med bæredygtighed er samlet i en FN17 bæredygtighedsprofil, som du kan hente her.
Skal vi gøre dit produkt mere grønt?
RING 97981641
Bæredygtighedsprofilen viser hvordan Trykkeriet Friheden støtter op om og arbejder med FN’s verdensmål. Profilen er et supplement til den økonomiske bundlinje og fungerer som Trykkeriet Frihedens miljømæssige og sociale bundlinje.
Profilen:
Trykkeriets ejer Oluf Immersen blev født den 5. januar 1962 i Stagstrup midt i Thy. Oluf ville egentlig gerne være skorstensfejer, men det glippede, og det var faktisk lidt af en tilfældighed, at han blev trykker, det kan han takke sin mor for.
I sommeren i 1978 var Oluf kørt på knallert til Grindsted, for at hakke roer og holde ferie hos noget familie. Mens han var væk, så hans mor, at Thisted Amtstidende søgte en trykkerlærling. Hun tog telefonen og kort tid efter måtte Oluf springe på knallerten for at køre tilbage til Thisted, så han kunne komme til jobsamtale.
Efter nogle år som ansat tog Oluf i 1991 springet, og startede eget trykkeri sammen med hustruen Marianne.
Trykkeriet Friheden har eksisteret lige siden, og i en årrække i samarbejde med kompagnonen Johs Lund Larsen.
Grøn frontløber i branchen
I den grafiske branche brugte man tidligere mange kemikalier og usunde produktionsmetoder.
Oluf er lidt af en opfindertype, og han har altid interesseret sig for at forbedre processer. Det har - sammen med en miljøbevidsthed - ofte givet anledning til grublerier om, hvordan produktion og arbejdsforhold kunne forbedres.
Derfor var Oluf en af de første i Danmark til at undgå alkohol i trykkeprocessen. For at få overfladespændingen ned i vandet, brugte man store mængder isopropylalkohol. Det er 99 % ren alkohol, og man brugte så store mængder, at trykkere ofte var helt groggy, når de tog hjem fra arbejde.
Oluf undersøgte om man kunne undgå alkohol i fugtevandet. Det resulterede i, at han tilbage i 1994 skaffede en “opskrift” hjem fra USA, som på det tidspunkt var meget foran Europa i forhold til alkoholfri trykning.
Der blev også brugt masser af kemi til at fremkalde film og trykplader, og meget forurenet vand røg derfor i kloakken.
Oluf eliminerede en del af de kemikalier, da han i slutningen af 1990’erne, som en af de første, gik over til at trykke tøroffset(waterless printing). Der var en masse miljøfordele, fordi man undgik vand og kemikalier.
I 1996 gik Trykkeriet Friheden som en af de allerførste trykkerier i Nordjylland over til CTP (computer to plate), og kunne derved eliminere filmfremkaldelse og traditionel pladefremkaldelse. Den nye trykkvalitet blev bedre af at undgå vand i processen, og det begejstrede Oluf, at kvalitet og miljøhensyn kunne forbedres på samme tid.
Desværre var der også forskellige problemer med teknikken, og problemerne blev ikke for alvor løst. Derfor gik Oluf i 2010 tilbage til traditionel offset, som i mellemtiden var blevet markant forbedret bl.a. med kemifri trykplader.
Kun ca. 10 % af den danske produktion foregår med kemifri trykplader.
Derfor er Trykkeriet Friheden frontløber med denne miljøskånsomme produktion.
Nyt bæredygtigt eventyr
Trykkeriet Friheden har kastet sig ud i et nyt bæredygtigt eventyr. Missionen er at erstatte plast og alufolie til take away mad med miljøvenlig og bionedbrydelig karton, som er fremstillet med lav miljøbelastning. Ved hjælp af print på emballagen vil vi også vejlede brugerne i at genbruge og bortskaffe emballagen på miljørigtig måde.
I den forbindelse tager Oluf endnu et grønt skridt, ved at udfase almindelige farver og lim i produktionen til fordel for fremadrettet kun at benytte fødevaregodkendte trykfarver og lim.
FSC® mærkning
FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir.
FSC-mærket er din sikkerhed for ansvarlig skovhugst samt forbedrede levevilkår for lokalbefolkningen i skove verden over – lige fra de tropiske regnskove til de svenske nåleskove. FSC varetager både miljø, mennesker og økonomiske forhold.
Med en FSC-mærket tryksag er du sikker på, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.
FSC® -C 109833
Fødevaregodkendte emballager
Trykkeriet Friheden er godkendt af Fødevarestyrelsen til at producere fødevaregodkendte emballager og tryksager.
Code of Care er en nonprofit organisation, som inspirerer til, informerer om og skaber innovation inden for virksomhedernes sociale ansvar. Vi arbejder på at flere mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet inkluderes på de danske arbejdspladser